Gruppe
Gruppe 3a består af 19 brugere, 3 pædagoger og 1 omsorgsmedhjælper. Vi er en blandet flok med vidt forskellige behov og funktionsniveauer.
Vores forskelligheder giver god dynamik og liv i hverdagen, hvor humor indgår, som en naturlig del.
På trods af at forhold i professionelle sammenhænge ofte er ulige, mener vi at alle mennesker er ligeværdige.
Følelsen af selvværd er fundamental for menneskets velbefindende. Indflydelse på eget liv og størst mulig selvhjulpenhed er udgangspunkt for et godt selvværd.
Via kommunikation udvikles mennesket i kontakt og i samspil med andre, men mange udviklingshæmmede har en begrænset verbal kommunikation. Nogle har et meget lille ordforråd eller er måske slet ikke i stand til at tale. Nogle har desuden svært ved at tyde nonverbal kommunikation, men vi mener at alle mennesker kan kommunikere og har behov for synlighed og anerkendelse.
Mennesket udvikles hele livet og har brug for oplevelsen af sammenhæng, samforståelse med omverdenen, meningsfyldt samvær og meningsfuld beskæftigelse.
Ud fra dette grundsyn på hvad der giver kvalitet i livet, har vi i gr. 3A tilrettelagt nogle faste aktiviteter, som dækker disse behov.
En typisk dag kan se sådan ud for brugerne:
|
09.00 – 10.00
|
Godmorgen
|
|
10.00 – 12.00
|
Aktiviteter
|
|
12.00 – 12.30
|
Frokost
|
|
12.30 – 14.30
|
Aktiviteter
|
|
14.30 – 15.00
|
Hjem
|
Pædagogiske overvejelser omkring udvalgte aktiviteter:
Gåholdet:
Fysiske stimuli:
Gåture giver mulighed for grovmotorisk stimulering der udvikler og vedligeholder færdigheder, fx gangfunktion og balance. Aktiviteten giver motion der forbedrer konditionen. Det giver øget velvære – og en god kropsfornemmelse. Motionen bevidstgør også egne behov, fx for sult, tørst og hvile.
Sociale stimuli:
Aktiviteten giver mulighed for interaktion med andre (synlighed), hvilket vi mener, er fundamentalt for livskvaliteten, fx gennem samvær, samtale, samhørighed/fællesskab og relationsfølelse. Aktiviteten tilgodeser også de ’passivt sociale’, der kan gå lidt for sig selv, men alligevel være en del af gruppen.
Psykiske stimuli:
Planlægning af ture giver mulighed for at få indflydelse på eget liv, hvilket vi mener, er gavnligt for livskvaliteten. Endvidere giver naturen mulighed for at opleve ro (der er højere til ”loftet”), trafiktræning, for at være mest mulig selvhjulpen, hvilket også er essentielt for livskvaliteten. Naturen giver mulighed for mange sanseoplevelser: dufte, synsindtryk, høreindtryk, føleindtryk (hård – blød, kold – varm, vådt – tørt mm.)
Medicinske begrundelser:
Aktivitet har en gavnlig effekt på bl.a. diabetes og psykiske problemer.
Madholdet:
Fysiske stimuli:
Aktiviteten giver motoriske muligheder der vedligeholder og udvikler færdigheder.
Grovmotorisk stimulering ved at købe ind, røre i skåle, bære gryder mm. Og finmotorisk stimulering ved fx at skære ud, pakke emballage op, hælde op mm.
Psykiske stimuli:
Valg af menu og planlægning af indkøb giver mulighed for at mærke indflydelse på eget liv. Hjernen skal holdes i gang og aktiviteten giver mulighed for at tælle, måle, læse og analysere. Madlavning giver mulighed for mange sanseindtryk, fx gennem smagssansen, synssansen, følesansen og lugtesansen. Aktiviteten rummer endvidere mulighed for undervisning i madlavning og indkøb som kan bruges i andre kontekster. Aktiviteten synliggør den enkelte og sikrer anerkendelse fra omgivelserne, hvilket øger selvtillid og selvværd.
Sociale stimuli:
Aktiviteten, som er i en mindre gruppe, giver mulighed for interaktion med andre (synlighed), hvilket vi mener, er fundamentalt for livskvaliteten, fx gennem samvær, samtale, samhørighed/fællesskab, samforståelse og relationsfølelse.
Medicinske stimuli:
Aktiviteten giver mulighed for vejledning i tilberedning af mad, og læring om principper for hensigtsmæssig kost. Endvidere undervises i hygiejneprincipper.
Billedværkstedet:
Fysiske stimuli:
Værkstedet giver mulighed for stimulering af finmotorikken, fx ved at male, skylle og rense - og i et vist omfang også grovmotorikken, fx ved at hente vand, pakke rammer ud, og indkøb. På denne måde er aktiviteterne med til at bibeholde og udvikle fysiske færdigheder.
Psykiske stimuli:
Værkstedet rummer mental stimulering og mulighed for psykisk udvikling gennem æstetiske læreprocesser. De små overskuelige opgaver, rummer mulighed for både planlægning, farvevalg og motivvalg hvilket sikrer den enkelte indflydelse og giver en oplevelse af meningsfuldhed. Aktivitetens indbyggede gentagelser giver udvikling og mod til at prøve nye ting. Gennem aktiviteten synliggøres brugeren for sig selv og andre. Omgivelsernes anerkendelse giver mulighed for at føle stolthed og øget selvværd – og for at blive set som andet en udviklingshæmmet.
Værkstedskulturen udgør en fælles reference for kommunikationen, hvilket gør det lettere at blive set og hørt og blive bevidst om egen identitet. Flere sanser stimuleres på værkstedet, fx synssansen og følesansen.
Sociale stimuli:
Aktiviteten, som er i en mindre gruppe i et mindre rum, giver mulighed for synlighed og interaktion med andre, fx gennem samvær, samtale, samhørighed/fællesskab, samforståelse – og udvikling af relationer gennem samarbejdet. På værkstedet hersker en form for fælles kultur som går udover brugernes forskellige funktionsniveauer, dette sikrer ligeværd som er en del af vores menneskesyn. Der er også konstant kommunikation om dagligliv, almene regler og normer for acceptabel adfærd. Derfor er værkstedet mest af alt et socialt udviklingssted.
Musikholdet:
Vi laver musik på mange forskellige måder og niveauer. Vi lytter til musik, bevæger os til musik, synger til musik og spiller musik. Nogle er i stand til, at lære meget mens andre lærer lidt mindre, men alle får noget ud af at deltage i musikaktiviteterne.
Fysiske stimuli:
Musikken inviterer til at lege med bevægelser i forskellig form, både for fornøjelsens skyld og som bevidst pædagogisk redskab. Dette motiverer til bevægelse og er derfor et godt alternativ til anden fysisk træning. Igennem leg og dans motiveres vi til at bruge hele kroppen og derved trænes de motoriske færdigheder.
I sammenspil tvinges den enkelte til opmærksomhed om situationen lige her og nu (koncentration) og samtidig trænes bevægelseskoordineringen og grovmotorikken. Igennem sangen trænes brugernes udtryksform (verbal/fysisk) (Kommunikation).
Psykiske stimuli:
At føle sig accepteret for hele sin kropslige fremtoning, sit udtryk og sin handling er et godt fundament for opbygning af selvtillid og selvværd. Gennem arbejdet med forskellige former for musikalske udtryk, skabes der en mulighed for, at kommunikere gennem de forskellige stemninger, følelser og rytmer, som musikken lægger op til og herved opstår et større selvværd for den enkelte, da musikken ikke har noget handicap.
Sociale stimuli:
Musiksammenspil kræver social indføling fra alle deltagere og de deltagende får samtidig træning i at være aktivt lyttende og i at modtage musikalsk påvirkning fra hele gruppen. At synge og spille sammen er at acceptere hinanden og i fællesskab skabe rum for forskellige følelser udtrykt gennem musik og sang. Ved at bruge musikken som kommunikation og udtryksmiddel føler alle brugerne sig ligeværdige, uanset handicap. Følelsen af ligeværd har stor betydning for, at brugeren kan se sig selv som en person der er i stand til at bidrage til fællesskabet og være en der kan noget. Herved får brugerne et tilhørsforhold til hinanden, som på længere sigt kan have en stimulerende effekt, der kan bære ud over sammenspilssituationen.
