Tilbage til forsiden
Udskriftsvenlig side
 
Naturværkstedet:
Naturværkstedet er en aktivitets- og produktionsgruppe.
Arbejdstiden er 8.00 – 15.15 alle hverdage og hver anden tirsdag 8.00 – 16.45.

Brugergruppen:

Der er 17 brugere med et meget spredt funktionsniveau lige fra brugere med stort hjælpebehov og til brugere, der bor i egen lejlighed. Dette betyder bl.a at:
Nogen af brugerne har behov for pleje og omsorg og andre stort behov for psykisk støtte.
Der er fysiske handicaps såsom Cerebral parese. I øjeblikket sidder 4 i kørestol og 2 bruger rollator. Andre har behov for en arm ved gåture.
Flere af brugerne har en psykiske overbygning i form af angst, borderline og en enkelt har en selvdestruktiv adfærd.
Der er brugere med Downs syndrom og andre med autistiske træk.
Epilepsi kan forekomme.
Kommunikation foregår udover det verbale sprog med tegn til tale, billeder og
boardmaker, samt støtte til verbalt sprog.
Aldersgruppe er fra 18 – 60 år.
Personalenormeringen er 3 pædagoger.
De fleste brugere har en ugentlig hjemmedag dvs. at vi dagligt modtager 14 -15 brugere.

Lidt om Naturværkstedet:
Naturværkstedet har en egenproduktion fortrinsvis af materialer samlet i naturen. Bl.a laver vi saft, marmelade og snaps. Vi filter, laver hjemmelavet papir, smykker, kort m.m. Vi har et mindre dyrehold bestående af 2 kaniner, fisk i akvarium og en hund der kommer 1 x ugentlig. Vi satser på læring, kommunikation og det sociale fællesskab. Vi bruger digitale billeder i dagligdagen.
Udover produktion arbejder vi nogle gange med temaer, som eksempelvis kan omhandle dyr på landet, forår i skoven osv. Vi tager gerne på fisketure eller tager ud og laver mad over bål i naturen eller i vores tipi.
Af andre aktiviteter kan nævnes:
- busture (vi har bus ca. 2 gange om ugen)
- går ud og handler
- bagning og madlavning
- rytmik
- computer (spil, skrivning af artikler)
- cafeen 1 gang om ugen
- brugermøder
- brugerbestyrelsesmøde (1 x månedligt)
- julemarked (en søndag i november)
- fester 2 x årligt


Tilbage
Sidst ændret: 16-07-2007
Hørkær - Hørkær 4 - 2730 Herlev - Telefon: 44 52 60 40 - Fax: 44 92 38 19 - E-mail: hoerkaer-forstander@herlev.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel