Om vores tilbud

På Job & Aktivitetscenter Hørkær har medarbejdere og leder gennem det meste af 2018 arbejdet med udvikling af et fremtidssikret Hørkær.

Job & Aktivitetscenter Hørkær er et beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud. Tilbuddet er oprettet efter §§ 103 og 104 i Lov om social Service. Personalet på Job & Aktivitetscenter Hørkær arbejder i 4 teams. Hvert team har tilknyttet grupper. Borgerne er tilknyttet en af disse grupper ud fra ønsker og ressourcebehov.

Et team har hovedvægten på produktion og beskyttet beskæftigelse. Her er der fokus på at støtte borgerne i arbejdsidentiteten. At der i arbejdsopgaverne er læring og udviklingsmål for den enkelte borger, både individuelt og som en del af et arbejdsfællesskab.

De øvrige teams har hovedvægten på aktivitet og samvær. Her er aktiviteterne også tilrettelagt ud fra den enkelte borgers formåen i forhold til læring og udvikling. Aktiviteterne kan være mangeartede afhængige af gruppens profil og borgerønsker. Der lægges også her vægt på, at den enkelte borger oplever sig som en del af meningsgivende fællesskaber.

Organiseringsmodel kan ses her – klik her

Egenbetaling.

På Job & Aktivitetscenter Hørkær betales der et beløb til det daglige forbrug af drikkevarer som kaffe, te, saft, mælk m.m.

I produktion & beskæftigelse er arbejdsdagen bygget således op, at det er til eftermiddagspausen og til brugermødet hver anden tirsdag, der bliver tilbudt fælles forplejning, kaffe, te, saft eller andet koldt. Derudover kan det være til særlige lejligheder. Til måltidet køber man selv sin drikkelse eller har den med hjemmefra.

Her er prisen 50 kr. pr. måned – 600,00 kr. om året.

I grupperne Udegruppen, Grøn Base, Natur, Krea & Bevægelse samt Kreativitet er tilbuddet således, at man mødes, når man ankommer. Her tilbydes der noget at drikke, kaffe, te m.m.

Til frokost tilbydes der ligeledes drikkevarer til. Til eftermiddagssamlingen er der også tilbud om drikkelse. Der kan også være særlige lejligheder, hvor der tilbydes drikkevarer.

Her er prisen 100,00 kr. pr. måned. – 1200,00 kr. om året.

I Caféen kan man købe frokost, som skal forudbestilles. Mandag til torsdag koster det 20 kr.. Fredag koster det 25 kr.

I nogle grupper kan man være en del af en madaktivitet, hvor der ligeledes er egenbetaling.

I Kreativitet er det hver fredag. Her koster det 25 kr. pr. gang. Det er frivilligt at deltage.

I nogle grupper er det periodevis fællesspisning, andre en gang om måneden.

Nogle grupper har en gavekasse til fælles gaver til fødselsdage og jubilæer.

 

Yderligere uddybning af indholdet i grupperne kan ses i fanerne under ”Om os”