Vejledning om korrekt overførelse af medicinordination
Resume
Vejledningen beskriver, hvordan lægeordineret medicin skal overføres til medicinskema.
Vejledningen omfatter ikke dokumentation af p. n. medicin
Formål
At sikre, at den rigtige bruger modtager den rigtige medicin (præparat, dosis og form), på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde.
Dette for at forhindre fejl i forbindelse med overførelse af medicinordinationer til medicinskema.
Definitioner
Medicinskema: Et opdateret medicinskema, som medarbejderne udleverer medicin efter. Medicinskemaet indeholder som minimum oplysning om
1) brugerens navn og personnummer,
2) medikamentets navn, styrke, dosering (inkl. antal tabletter) samt indgivelsestidspunkt,
3) cave (brugerens eventuelle kendte medicinallergi), samt
4) dato for overførelse af medicinordination og navn på den medarbejder, som har overført ordinationen.
Fremgangsmåde
Udfyldelse af medicinskema:
Medicinskemaet, som er tydeligt mærket med brugerens navn og cpr. nr., udfyldes af medarbejdere udpeget til at overføre ordinationer
Alle notater skrives med kuglepen.
Medicinskemaet indeholder kun aktuelle ordinationer, det skal klart fremgå, hvilken medicin, i hvilke doser og på hvilke tidspunkter det gives det skal fremgå om brugeren får pn-medicin og under hvilke betingelser
Kompetence til overførelse af medicinordination:
Det er alene lederen, der kan beslutte, hvilke opgaver, der kan delegeres til medarbejderne, herunder overførelse af medicinordination til medicinskema.
Det er lederens ansvar at sikre sig, at medarbejderne har den nødvendige faglige kompetence til at udføre opgaven.
Medicingivning:
Medicingivningen udføres af medarbejdere, der har de fornødne forudsætninger for at varetage opgaven.
Det betyder at medarbejderne har gennemført et medicinkursus, som bevirker at de er kompetente til at udlevere medicin fra doseringsæsker/poser.
Ansvar og opgavefordeling
Det er ledelsens ansvar, at der er ansat medarbejdere med de relevante kompetencer til at overføre medicinordination til medicinskema.
Det er ledelsens ansvar, at denne vejledning for overførelse af lægens medicinordinationer til medicinskema er tilgængelig for og kendt af medarbejderne.
Det er den medarbejder, der overfører lægens medicinordination til medicinskema, som har ansvaret for at sikre sig, at ordinationen overføres korrekt.
Bilag
Fortegnelse over medarbejdere med relevant kursus, indeholdende dato for kursusgennemførelse.



