Tilbage til forsiden
Udskriftsvenlig side
 

Visitation til Hørkær

Job og Aktivitetscenter Hørkær drives i henhold til Lov om Social Service §§ 103 & 104.

Der er lavet kerneydelser på §103 (Beskyttet beskæftigekse), §104 (Aktivitet- og samvær) og §83 - 87 (personlig hjælp, omsorg og pleje) jf. Lov om Social Service. Der er udarbejdet mål for kerneydelser.

Hvis du har brug for et dagtilbud jf ovennævnte, skal du henvende dig til socialforvaltningen i den kommune, hvori du bor.

Her kan din sagsbehandler hjælpe med at udfylde et ansøgningsskema til det tilbud, du ønsker.

Visitation til Job- & Aktivitetscenter Hørkær foregår ved at indsende ansøgningsskema samt relevante bilag og oplysninger til

Job & Aktivitetscenter
Hørkær 4
2730 Herlev
Att. forstander Vivi Bentzen

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om vores tilbud eller til at besøge os inden en evt. visitation. Det anbefales, at dit besøg er aftalt forinden – så vi er forberedt og har afsat tid til at tage os af dig. 

Du kan kontakte Hørkær på tlf. 44 52 60 40

Hvis du er kommunal sagsbehandler og har brug for information, vejledning, ansøgningsskema m.v. kan dette hentes her.


Takster: 2010
§ 103 værksted    pr dag (365dage/år) kr. 330,-  (6 brugere pr. ansat)
§ 104 dagcenter   pr dag (365dage/år) kr. 474,-  (4 brugere pr. ansat)
§ 104 daghjem 1  pr dag (365dage/år) kr. 686,-  (3 brugere pr. ansat)
§ 104 daghjem 2  pr dag (365dage/år) kr. 800,-  (
2½ brugere pr. ansat


I forbindelse med visitation af brugere med specielle handicap/syndromer og behov, kan særskilt takst beregnes. 

Procedure for ind- og udskrivning i Job & Aktivitetscenter Hørkær

Ansøgningsskema hentes på hjemmesiden sammen med visitations-vejledningen

Indstillingsskema fremsendes sammen med relevante oplysninger og bilag.
Skemaet skal være underskrevet af betalingskommune, da betalingstilsagn er en forudsætning for visitation.

Hvis oplysningerne anses for utilstrækkeligt kan handlekommunen blive anmodet om yderligere oplysninger.

Handlekommune samt ansøgeren modtager svar på myndighedsafgørelsen indenfor 4 uger efter at indstillingen er modtaget.

Det oplyses endvidere,
om ansøgeren afvises (ikke indenfor målgruppen)
om der aktuelt er ledige pladser – og ansøgeren kan tilbydes plads,
om der inviteres til et visitationsbesøg,
om der tilbydes en praktik eller
om ansøgeren noteres på venteliste.

For brugere, der er i praktik og herefter fortsætter i en fast plads, opkræves takst fra praktikkens start.

Når en ansøger efterfølgende tilbydes plads i JAC Hørkær modtager både ansøger og handlekommune brev herom.

Det skal meddeles Job & Aktivitetscenter Hørkær skriftligt, når en bruger ønsker at stoppe i sit dagtilbud eller der er ønsker til ændringer i tilbudet (f.eks. ændringer i tid, ændring af pladstype m.m.).

Sidst ændret: 28-07-2010
Hørkær - Hørkær 4 - 2730 Herlev - Telefon: 44 52 60 40 - Fax: 44 92 38 19 - E-mail: hoerkaer-forstander@herlev.dk
CMS med søgemaskineoptimering og ehandel