VOLD OG TRUSLER
Hvad er vold:
- fysisk vold, hvor der er tale om aktivt påført vold som for eksempel slag, spark, bid,
kvælningsforsøg og knivstik
- psykisk vold, der omfatter episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse og lignende.
Målet er at minimere antallet af voldsepisoder og den enkeltes angst for voldsepisoder.
Indsatsen tilrettelægges, så der arbejdes med forebyggelse af vold, og at der på arbejdspladsen er udviklet et beredskab, hvis der skulle forekomme voldsepisoder.
Forebyggelse af vold i JAC Hørkær:
Vold og trusler er i høj grad en uhensigtsmæssig kommunikationsform, der ofte efterlader begge parter med et nederlag. Vi ønsker at minimere, og i bedste fald eliminere episoder/relationer hvor vold og/eller trusler indgår.
Det er vigtigt at personalet har et godt kendskab til den enkelte bruger, herunder udtryksform. Det forudsætter et godt fagligt samarbejde med kolleger i Hørkær, bosteder, pårørende og andre der har kendskab til brugeren.
Det forudsætter åbenhed og ærlighed omkring disse problemstillinger i personalegruppen, der må være klare linier i forhold til holdningen til vold og trusler, og vores måde at håndtere problemerne på. Vold må ikke være eller blive et personligt nederlag, men er et kollegialt ansvar.
Vi må insistere på at afholde arbejdsmøder og kommunikere om problemadfærden.
Der skal udvikles en handleplan for de brugere der kan være voldelige, der beskriver hvad volden er udtryk for hos den enkelte og hvordan man undgår voldsfremmende situationer.
Vi må fortsat udvikle kompetencer indenfor konflikthåndtering, kommunikation og krisehåndtering.
Denne politik omfatter også vold og trusler brugerne imellem.
Vær på forkant.
Undgå unødige konflikter
Forbered situationer hvor man har erfaring for at det kan "gå galt", herunder sørg for flugtveje for begge parter
Benyt afledningsmanøvrer
Benyt pædagogiske redskaber til at ændre adfærd (hvis muligt) hos brugeren – giv brugeren succes/belønning på positiv adfærd
Sørg for at alle ansatte har kendskab til brugerens udtryksform og er instrueret i at handle hensigtsmæssigt, uden at sprede unødig angst.
Når volden opstår – i situationen.
Tilkald hjælp – tilbyd hjælp
Skærm øvrige brugere
Gå/løb væk fra brugeren eller fasthold brugeren alt efter situationen
Kontakt ledelsen
Efterfølgende; forsøg at berolige brugeren/brugerne
Husk at vi kan opleve en situation forskelligt, det er derfor vigtigt at udvise accept og respekt i forhold til hvordan personen oplever at have været udsat for vold (at personen bliver taget seriøst.)
Alle medarbejdere har udarbejdet ambulancetjeneste, hvor det er skitseret hvordan vi skal forholde os i krisesituationer.
Vi er tilknyttet Falck Health Care (70 33 33 11), som vi kan henvende os til akut.
Politianmeldelse.
Ved alvorlige voldstilfælde kan politiet kontaktes for at optage anmeldelse. Brugerne er ikke fritaget for straffeloven. Dette skal der foreligge klare retningslinier for.
Dokumentation.
Man skal ikke undervurdere eller dække over voldelige episoder man bliver en del af.
Registrer alle volds- og trusselsepisoder, også dem som man ikke umiddelbart synes er nødvendige at registrere, fordi "det er vi jo så vant til". Den berømte "dråbe der får bægeret til at flyde over", kan indtræffe når vi mindst venter det. Brug derfor altid kradseskemaet til at indberette på og aflever til leder. Er episoden endt med en akut, eller kommende risiko for arbejdsskade, skal dette indberettes til arbejdsskadestyrelsen. Bruges der magt (fastholdelse, eller andet) i situationen skal dette indberettes til forvaltningen.
Dokumentation giver sikkerhedsgruppen mulighed for at føre statistik og foreslå ændringer eller forholdsregler.
Man kan bruge statistikkerne til at afdække om der skulle være et mønster i adfærden der kan skyldes miljøet.
Endelig er dokumentationen brugbar i forhold til en evt. revisitation.
Opfølgning.
Senest en uge efter at den voldsramte har genoptaget sit arbejde, arrangeres et opfølgningsmøde med nærmeste leder og omsorgspersonen for at afklare eventuelle konsekvenser af episoden, eksempelvis skærmning fra voldspersonen et stykke tid, omplacering til andet arbejde.
Brugerinddragelse har stor betydning for at forebygge vold og trusler. Hvis det er muligt tales episoden igennem med brugeren, for at give brugeren bevidsthed om sit medansvar.
Der skal udvikles en handleplan for de brugere der kan være voldelige, der beskriver hvad volden er udtryk for hos den enkelte og hvordan man undgår voldsfremmende situationer.
Vi må fortsat udvikle kompetencer indenfor konflikthåndtering, kommunikation og krisehåndtering.
Denne politik omfatter også vold og trusler brugerne imellem.
